Annonce

Annonce

Et billede af Kærgårdens nye emballage

Hvis forbrugerne undlader at sortere den nye emballage korrekt og smider den i restaffald som hidtil, falder CO2-besparelsen fra 45 til blot 18 pct. i forhold til den tidligere emballage. Foto: Arla

Ny Kærgården-emballage bliver mere klimavenlig, hvis den affaldssorteres korrekt

En ny emballage fra Kærgården næsten halverer CO2-udledningen - den høje CO2-besparelse er dog betinget af, at folk sorterer den brugte emballage korrekt.

Fra denne uge ændrer Arla emballagen på Kærgården-produkterne, heriblandt den økologiske variant, så den udleder 45 pct. mindre CO2 end tidligere.

CO2-besparelsen er dog betinget af, at forbrugerne skiller emballagen ad og sorterer den som papir og plast. Hvis forbrugerne undlader at sortere emballagen korrekt og smider den i restaffald som hidtil, falder CO2-besparelsen til blot 18 pct. i forhold til den tidligere emballage pga. ændret emballage. 

Boksen kommer til at bestå af et genanvendeligt kartonsvøb, som nemt kan adskilles fra bægeret. Kartonsvøbet skal sorteres som pap/papir, mens bægeret, plastiklåget og foliestykket kan affaldssorteres som plast.

"Vi har gjort det nemt for forbrugeren at adskille emballagens elementer og håber dermed, at forbrugerne hjælper os det sidste stykke og affaldssorterer korrekt," siger Mette Faurschou, ansvarlig for Kærgården hos Arla, i en pressemeddelelse.

Kærgården fås i seks varianter, der alle produceres på Holstebro Mejeri. I 2019 producerede mejeriet ca. 40 mio. bakker Kærgården til det danske marked. Det nye tiltag er led i Arlas strategi om at nedbringe sin CO2-udledning med 30 pct. inden 2030 og blive klimaneutral i 2050.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd